Tilmelding til Sommersmagning 2025
6. juni 2025, kl. 18.00 – 21.00 | hos Cafe Havehuset, Rendelæggerbakken 2, 3400 Hillerød
Hillerød Vinklub inviterer i samarbejde med Café Havehuset for 5. gang til årets mest stemningsfulde og velsmagende vinoplevelse under åben himmel i Café Havehusets unikke rammer i Frederiksborg Slotshave.
De lokale vin-professionelle; Hillerød Vinkompagni, Vinspecialisten Stoltz, Holte Vinlager Hillerød og Restaurant Teddy /by Bjørn, stiller op med hver 2 sommervine, som på hver deres måde repræsenterer og passer perfekt til sommeren, og som måske kunne blive din nye favorit-ledsager til sommerens grillmad og lyse nætter.
Sammen skal vi smage os frem til, hvilken af vinene, der har smag, karakter og sommerglæde nok til at kunne vinde titlen som HVK Sommervin 2025 🍇🏆
Café Havehuset byder på en lækker tapasbuffet, som kan nydes under smagningen.
For 395 kr. får du:
– Tapasbuffet
– Vinsmagning af 8 udvalgte sommervine
– Kåring af HVK Sommervin 2025
Vi glæder os til at se jer!